Inge Duelund Nielsen
Bertram drømmer om at skyde, men da han møder en, der kan lære ham det, går det ikke helt som han havde tænkt.
Når det er noget med piger, er det eneste man ved, at man ingenting ved.
“Når man vil skyde noget, der bevæger sig, er spredehagl det bedste, eftersom en masse kugler bliver slynget i forskellige retninger, så man næsten altid rammer. Ulempen er, at det ikke er sikkert, at det man sigter efter dør.
Det gælder både mennesker og dyr.
Og æbledrenge. ”
Et pletskud af en roman fra Inge Duelund Nielsen
”Inge Duelund Nielsens Æbleskud ligner ikke nogen anden bog, jeg kender, hverken stilistisk eller i sin sprogtone. Den er helt sin egen. Den består af en samling korte, absurde og underspillede tekster med overskrifter som fx Kalasjnikov, Piger, Cykler og Venner.
Originalt og meget charmerende illustreret med Mia Mottelsons spøjse sort-hvide vignetter.” (Eline Mørch Jensen, Læringscenteret)